- Aircondition
- Gratis WiFi
- Pool
- Restaurant
Populært hotel centralt i Ponta Delgada
São Miguel Park er et meget moderne og tiltalende hotel. En tidligere skole for unge præstestuderende er totalt ombygget og fremstår i dag som et meget lækkert og velfungerende hotel i en supergod standard. Tæt på hotellet har du både fine indkøbsmuligheder og lækre restauranter. Det store shoppingcenter Parque Atlântico ligger lige rundt om hjørnet.
São Miguel Park ligger tæt på mange af Ponta Delgadas vidunderlige byparker, som rummer en stor naturoplevelse. Her kan vi anbefale den nærliggende Antonio Borges Park, som er manges favorit, bl.a. fordi der er fri entre, og så er det en eventyrlig park med mange smukke træer og planter. Der er også en legeplads i parken, og du kan nyde lækre pandekager i parkens cafe. I gåafstand kommer du let ned til det historiske centrum i Ponta Delgada, hvor seværdigheder, restauranter, fortorvscafeer og havnepromenaden findes.
Feriedagene kan nydes ved det indbydende poolområde med solterrasse, solsenge og parasoller. Badehætte er et krav, og det kan du få gratis i receptionen. Håndklæder kan lånes til brug ved poolen uden gebyr, og det samme gælder håndklæder, som du kan benytte ved stranden, eller hvis du skal besøge øens termiske bade.
Sådan bor du
På São Miguel Park bor du i lyse velindrettede dobbeltværelser med eget badeværelse med badekar, aircondition, køleskab, centralvarme, telefon, hårtørrer, kabel-tv og balkon. Værelserne, der er møbleret med bekvemme senge, lænestole og skrivebord. På balkonen er der stole og bord, så hyggelige dage kan nydes der.
Dobbeltværelserne er indrettet til maksimalt to voksne og to børn. Du kan også bo på eneværelse mod tillæg.
Pension
Dit ophold på São Miguel Park er med morgenmad, halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad) kan tilkøbes.
Hotellet har en snackbar, hvor lette anretninger og forskellige drikkevarer kan købes. Morgenmaden starter klokken 7.00, men de varme retter bliver først serveret kl. 7:30.
Morgenmad: Kl. 7:00 til 10:30
Snackbar: Kl. 10:00 til 00:00
Aftensmad: Kl. 19:00 til 21:30
Mere om Hotel São Miguel Park
Du bør være opmærksom på, at hotellet er røgfrit. Hotellet har frisør, vaskeservice og massage - mod gebyr.
Hotellet har gratis parkering til de gæster, der vælger at leje bil.
Om hotellet
Afstand til busstoppested | 10 m |
Afstand til centrum | 800 m Ponta Delgada |
Afstand til strand | 4,5 km |
Aircondition | Ja |
Antal værelser | 163 |
Bar | Ja |
Billardbord | Ja, mod gebyr |
Byggeår | 2001 |
Børnepool | Nej |
Elevator | Ja |
Etager | 6 |
Hårtørrer | Ja |
Jacuzzi | Ja |
Køleskab | Ja |
Minibar | Nej |
Parkering | Ja |
Pool | Ja |
Poolhåndklæder | Ja |
Rengøring | Ja |
Safebox | Ja, gratis |
Sauna | Ja |
Skift af håndklæder | Ja |
Skift af sengelinned | Ja |
Strandhåndklæder | Ja |
TV på værelset | Ja |
WiFi | Ja, gratis |