- Aircondition
- Børnepool
- Gratis WiFi
- Morgenmad
- Pool
- Restaurant
Perfekte omgivelser for afslapning og et godt udgangspunkt for oplevelser
Græsk charme, venligt personale og ferie i afslappende omgivelser. Dét er, hvad du får, når du besøger Zakros Hotel i Tolo. Her kan du være sikker på rolige omgivelser med pæne og rene forhold. Hotellet ligger i den hyggelige fiskerby Tolo med få minutters gang til stranden og mange små restauranter og cafeer. Her får du det perfekte udgangspunkt for at opleve, alt det Tolo by og regionen Peloponnes har at byde på.
Inde fra hotelområdet ligner Zakros Hotel et hyggeligt postkort med det lille poolområde omgivet af grønne planter med de smukke, frodige bjerge i ryggen. Hotellet har en pool, en poolbar, der serverer god kaffe, lette anretninger og drinks, samt en hyggelig restaurant. Hotellets ejere er varme og imødekommende, og personalet vil altid møde dig med et smil. Hvad mere behøver du egentligt for at slappe helt af på ferien?
Selvom Tolo ikke er ret stor, så venter der mange lokale oplevelser i byen: Den smukke strand, den hyggelige havn, små butikker med lokalt håndværk, arkæologiske seværdigheder og pittoresk natur.
Sådan bor du
Dobbeltværelse med balkon/terrasse og pooludsigt: Værelset er med balkon/terrasse og udsigt til poolen. Det er indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Alle værelser er indrettet med WiFi, aircondition, safeboks, køleskab og fjernsyn. Badeværelse med badekar eller bruseniche samt hårtørrer. Der er plads til to til tre personer.
Dobbeltværelse med balkon/terrasse: Værelset er med balkon/terrasse og udsigt til omgivelserne omkring hotellet. Det er indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Alle værelser er indrettet med WiFi, aircondition, safeboks, køleskab og fjernsyn. Badeværelse med badekar eller bruseniche samt hårtørrer. Der er plads til to til tre personer.
Pension
Dit ophold er med morgenmad.
Mere om Zakros Hotel
Der er gratis WiFi på hele hotellet inklusiv værelserne.
Blot 12 kilometer fra byen ligger Grækenlands tidligere hovedstad, Nafplio. Du kommer nemt hertil med offentlig transport. Derudover ligger den nuværende hovedstad og historiske metropol, Athen, blot to timers kørsel væk. Begge byer bugner af kulturelle og historiske oplevelser samt butikker og cafeer. De mange historiske, lokale og arkæologiske seværdigheder i nærheden gør Zakros Hotel til det perfekte udgangspunkt til små og store dagsudflugter.
Om hotellet
Afstand til busstoppested | 20 m |
Afstand til centrum | 12 km, Nafplio |
Afstand til hæveautomat | 600 m |
Afstand til lokalt centrum | 600 m, Tolo |
Afstand til lufthavn | 175 km |
Afstand til minimarked | 20 m |
Afstand til restauranter | 50 m |
Afstand til strand | 170 m |
Aircondition | Ja |
Antal værelser | 45 |
Bar | Ja |
Byggeår | 1981 |
Børnepool | Ja |
Elevator | Ja |
Etager | 1 |
Hårtørrer | Ja |
Køleskab | Ja |
Parkering | Ja |
Pool | Ja |
Poolbar | Ja |
Poolhåndklæder | Ja, mod gebyr |
Reception | Ja, åbent hele døgnet |
Rengøring | 7 |
Renoveret | 2021 |
Restaurant | Ja |
Safebox | Ja, gratis |
Skift af håndklæder | 3 |
Skift af sengelinned | 2 |
Strandhåndklæder | Ja, mod gebyr |
Telefon på værelset | Ja |
TV på værelset | Ja |
WiFi | Ja, gratis |